Temperaturovervågning
Hvis du har fundet vej til dette blogpost, kan det være du er interesseret i at investere i temperaturovervågning til dine kølerum og fryserum.
Det kan også være du blot, er nysgerrig på hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med at gå fra det klassiske stykke papir med temperaturnoteringer, til et mere moderne automatisk set-up.
Du har måske spørgsmål som:
”Er det ikke dyrt at investere i sådan noget teknologi? Kan det overhovedet betale sig?"
”Bliver jeg overdynget med alarmer på min telefon, så snart en køkkenelev åbner døren til kølerummet i weekenden?”
”Kan automatisk temperaturlogning afsløre at mine køle- og frostrum måske ikke er kolde nok? Og hvad kan jeg gøre ved dette?”
Mit navn er Jesper Deleuran Larsen og jeg er medejer af TempBox.dk
Disse spørgsmål vil jeg forsøge at svare på i dette blogpost, så du kan være bedre informeret før du vælger at købe temperaturovervågning.
Et kølerum som det ser ud i de fleste køkkener.
De 4 ting du bør vide:
Digitalisering eller notering af temperaturer på papir
Digitalisering eller notering af temperaturer på papir
Hvis man opbevarer fødevarer på køl eller frost, skal man have et egenkontrolprogram. Bla. skal man sørge for at kontrollere at fødevarerne opbevares ved den rette temperatur.
De fleste virksomheder har indskrevet i deres egenkontrol, at de skal tjekke temperaturen i deres kølere og frysere en gang i døgnet. Nogen vælger også at tjekke endnu oftere, for at forøge fødevaresikkerheden.
Papirløsningen
En af de nok mest brugte metoder til at registrerer temperaturen i et køle- eller frostrum, er at have en lille seddel hængende på døren eller tæt på.
Her kan man dagligt skrive temperaturen ned samt dato og hvem der har udført kontrollen. På fødevarerstyrelsens hjemmeside Kan man finde et eksempel på et skema.
Sådan ser et eksempel ud på et egenkontrolsskema (Kilde: Fødevarerstyrelsen.dk).
Man gemmer disse sedler, da et besøg fra fødevarerstyrelsen, kan betyde at man skal fremvise sin dokumentation. Selve temperaturen kan udlæses fra et termometer, der sidder inde i kølerummet eller på et display. Nogle bruger også håndholdte termometre.
Fordele ved papirløsningen
- Det er en low-cost måde at håndtere temperaturovervågning på.
- Man kan let instruere personalet i at bruge sedlerne.
- Det menneskelige aspekt. Det er op til den enkelte medarbejder om den korrekte temperatur bliver nedskrevet
- Tidspunkt for aflæsning. Der kan være stor forskel på temperaturen, når man møder ind eller når der lige er fyldt nye vare ind.
- Datasikkerhed. Arkene skal opbevares fysisk. Det kan selvfølgelig være man har et softwareprogram til egenkontrol eller et excel ark. Men man skal stadig manuelt indtaste temperaturdata.
Den automatiske løsning
Flere og flere fødevarevirksomheder vælger at droppe papir og blyant til fordel for et system der automatisk overvåger temperaturen i køle- og frostrum.
På billedet er et screenshot fra vores system, som viser forskellige informationer om fryserummet.
Her kan man se alle de relevante informationer om kølerummet. (Kilde: tempbox.dk).
Det giver egentlig sig selv. Man kan til hver en tid, se alle målte temperaturer og søge i historikken, hvis der bliver brug for det. Et system kan ofte sættes op til at sende autogenererede rapporter helt automatisk.
Sådan ser et eksempel ud på en autogenereret egenkontrolsrapport (Kilde: TempBox.dk).
Så kan man blot kan lave en folder i sin email indbakke, hvor disse ligger tilgængelige, til når der bliver brug for dem.
Fordele ved den automatiske løsning
- Tidsbesparelse. Det største incitament for at opgraderer til en automatisk løsning, er den tidsbesparelse man opnår ved ikke at skulle tjekke temperaturen manuelt mere.
- Datasikkerhed. Alle ens data er nu opbevaret sikkert. 100% uafhængigt af ens eget IT-system. Man kan derfor have ro i maven, velvidende at ens data ikke pludselig forsvinder.
- Det menneskelige aspekt. Det er ikke længere op til den enkelte medarbejder om den korrekte temperatur bliver nedskrevet. Det sker automatisk.
- Pris. Alt slags temperatur overvågningsudstyr koster selvfølgelig et eller andet. Det er oftest forbundet med en installationsomkostning og herefter et abonnement for brug af software og lagring af data.
TempBox udlejes på abonnementsbasis som helhedssystem men koster en engangsydelse at få sat op.
- Svagheder. Automatisk Temperaturovervågning kan afsløre svagheder i ens køle- og frostrum. Hvis man har meget trafik ud og ind af ens køle- og frostrum, kan det medvirke til at disse ikke altid kan følge med til at køle hurtigt nok. Eller hvis man har et gammelt kølerum vil man for alvor kunne se hvis det ikke kan følge med.
Om dette er en ulempe eller en fordel, afhænger helt af hvilket syn man har på fødevaresikkerhed.
Der er fordele og ulemper ved både den gammeldags papirløsning og den moderne digitale løsning. Dog trækker den automatiske løsning i mine øjne flere fordele end den gamle manuelle.
En af de største fordele ved at installere temperaturovervågning, har jeg valgt at give sit eget lille afsnit.
Tidsbesparelse
Automatisering af processer bliver mere og mere relevant, i takt med at teknologien udvikler sig. Trivielle manuelle processer i alle slags brancher bliver erstattet af teknologi, for at give medarbejdere mere tid til værdiskabende aktiviteter.
At gå rundt og tjekke temperaturen i sine køle- og frostrum, sine køleskabe eller kølediske, er uden tvivl en triviel manuel proces.
”Besides black art, there is only automation and mechanization". - Federico Garcia Lorca
Inden man investere i temperaturovervågning til sine køle- og frostrum, kan man med fordel lave en analyse, af hvor meget tid man i gennemsnit bruger på at tjekke temperaturen om måneden.
Jeg har herunder lavet nogle simple udregninger, der kan tjene som eksempel.
Lad os antage at det tager en køkkenmedarbejder 5 min. at notere og aflæse temperaturen i et kølerum. Håndtering af papirerne er inkluderet som gennemsnit i de 5 min for at gøre det simpelt.
Hvis det skal gøres 7 dage om ugen, vil det tage:
5 min. * 7 dage = 35 min pr. uge.
Hvis vi siger at der er 4 uger på en måned, giver det et samlet antal minutter på:
4 uger * 35 min = 140 min.
Der går 60 minutter på en time så:
140 min / 60 = 2,33 timer.
Hvis medarbejderen i et køkkenet er timelønnet antager vi at denne får 150,- i timen.
150 * 2,33 = 350,- pr. måned.
350,- pr. måned er ikke en ret stor udgift. Men på den anden side kan det også godt betale sig at automatisere denne proces alene på baggrund af tidsbesparelsen. Den mest væsentlige faktor er dog at den månedlige ydelse for at overvåge temperaturen automatisk ikke må overskride 350,-. Ihvertfald ifølge dette eksempel.
Måske er dine udgifter højere eller lavere. Måske kontrollerer du temperaturen flere gange om dagen. Uanset hvad så vil jeg råde alle der overvejer at automatiserer en process uanset hvilken, om at sætte sig ned og kigge benhårdt på tallene.
Man skal huske at medregne eventuelle driftsomkostninger af overvågningsudstyret i sin beregning. Forskellige producenter tager betaling for forskellige ting. Hvilket leder os hen til det næste punkt.
Kalibrering
En temperatursensors egenskaber vil altid ændre sig over tid. Det betyder at temperaturmålingen også vil ændre sig løbende. Derfor skal temperaturovervågnings udstyr løbende kalibreres så man sikrer at ens temperaturmåling er til at stole på.
Denne del er mest tiltænkt til læsere der allerede har investeret i temperaturovervågning. Dog kan det også være nyttig viden til dem der har almindelige thermometre liggende. De samme principper gælder nemlig for disse.
Der er flere forskellige måder at kalibrerer en sensor på.
Offset Kalibrering/Justering
Den simpleste måde at lave en kalibrering på er at sammenholde temperatursensorens værdi med et kalibreret reference thermometer.
Et reference thermometer er typisk kalibreret i et laboratorie for at sikre sig at det måler så korrekt som muligt. I virkeligheden findes der ingen 100% korrekte målinger men det hele handler om hvor stor en tolerance ens thermometer har. Et meget præcist termometer kunne ligge på -0,05 °C til +0,05 °C.
På grafen kan man se sammenhængen imellem de to målinger. Det betyder at offsettet i dette tilfælde er på +0,5 °C. Derfor skal vores temperatursensor justeres -0,5 °C for at passe med reference termometeret.
Mange produkter gør det muligt for brugeren at selv indsætte et offset på en sensor.
Her er et eksempel fra vores interface på hvor man kan justerer et offset efter kontrol.
3 punkts kalibrering
Denne kalibreringsmetode bruges til sensorer der har et større måleområde.
Da temperaturfølere som regel ikke har det samme offset over hele det område som man ønsker at måle. Så kan man vælge at udføre flere reference målinger og dermed få en mere korrekt temperaturmåling over hele området.
En mulighed er her at bruge 3-punkts kalibrering, hvor man f.eks. vil måle ved -40, 25 og 100 grader. Et offset interpoleres så efterfølgende over hele området og giver derved en meget retvisende temperatur.
Hvor ofte?
Hvor ofte man vil kalibrere og hvilken metode man vil anvende kommer meget an på ens ambitioner inden for kvalitet. For en sensor der sidder i et køle- eller et frostrum vil det ofte være tilstrækkeligt at, udføre en offset kalibrering en gang om året. Hvis man har temperatur sensor der måler i flere forskellige temperaturområder kan man overveje en 3-punkts kalibrering en gang årligt.
Alarmering
Det måske mest kritiske punkt ved automatisk temperaturovervågning. Det er her du kan redde en masse varer fra at, tø op og dermed spare en hulens masse penge.
Inden man opsætter sine alarmer skal man finde ud af hvilke temperaturudsving man tolerer i sine køle- eller frostrum. Det indebære typisk at man opsætter både en høj og en lav temperaturgrænse.
Hvis gennemsnitstemperaturen i ens kølerum ligger omkring 3 °C , kunne en opsætning se ud som følger: Høj grænse: 5 °C - Lav grænse: 0 °C
Selvom den høje grænse er den mest vigtige. Så er der en grund til at man også vil indsætte en lav grænse. Det er at ens kølerum kan fejle og dermed fortsætte med at køle selvom temperaturen kommer under 0 °C. Som udgangspunkt er man ikke interesseret i at ens kølevarer bliver udsat for frost i for langt tid og derefter tør op igen.
Når man har defineret sine temperaturgrænser skal man beslutte sig for hvordan man vil alarmeres.
De fleste temperaturovervågnings løsninger kan alarmere på flere forskellige måder. Vores har som eksempel følgende: Telefon opkald, SMS eller E-mail. Hvis man vælger Telefon opkald er der en “robot” der giver dig et opkald hvis temperaturen er uden for grænserne. SMS eller email giver sig selv håber jeg.
Forsinkelse på alarmering er et vigtigt punkt at forholde sig til, hvis man ikke vil oversvømmes med alarmer så snart nogen åbner døren til et kølerum. Det betyder i bund og grund at man beder softwaren om at vente med at sende en alarm indtil en tid er gået.
Eksempel på opsætning af alarm fra TempBox.dk
Hvor meget forsinkelse man vil indsætte kommer an på hvor godt man kender temperaturen i sit kølerum. Det er en god idé at starte på 30 min og bevæge sig op ad hvis man får for mange “falske” alarmer der feks. kan skyldes at døren åbnes.
På den anden side skal man måske også tænke nærmere over hvor meget personalet går ind og ud, hvis man konstant får alarmer fordi gennemsnitstemperaturen sniger sig for højt op. Det er en anden fordel ved at kende temperaturen i sit kølerum hele tiden.
Når man har fundet passende temperaturgrænser er der ikke andet at gøre end at få dem indstillet. Det kan godt være man skal bruge et par uger på at lave finjusteringer af grænserne, såfremt man modtager for mange ikke relevante alarmer.
Afsluttende ord
Temperaturovervågning er ikke det mest sexede eller spændende produkt i verden.
Det er ofte ikke et åbenlyst behov man som køkkenchef, kvalitetsansvarlig eller fødevareansvarlig oplever.
Den gamle løsning med papir og blyant, fungere jo sådan set fint. De fleste oplever dog behovet umiddelbart efter, at deres køle- eller frostrum er brudt sammen og skal smide mad ud for mange tusinde kroner.
Men tænk også fremad og husk at teknologi kan hjælpe med at løse mange trivielle opgaver.
Med dette blogpost håber jeg på at du som læser har fået øjnene op, for de fordele og ulemper der er forbundet med temperaturovervågning af køle- og fryserum. Samt de ting du skal være opmærksomme på inden du vælger at investere.
Feedback modtages gerne! Spørgsmål besvares med glæde. Kontakt mig på: jdl@tempbox.dk